Lidt Ford Taunus historie:
Den allerførste Tanus
som blev præsenteret i Svensk Motor Tidende i august 1939:
Den allerførste Taunus kom i 1939 og
efterfulgte modellen Ford Eiffel. Ford Werke AG i Köln,
som konstruerede bilen, tog navnet Taunus
fra et bjergområde i Tyskland.
Efter krigen kom en videreudviklet version
af denne 1939 Taunus.
Efterfølgeren var på 1172 kubik og fik
tilnavnet kuppelryggen (Buckel—the
hunchback).
I 1952 kom Taunus 12 og Taunus 12M (G13)
med en 1,2 liters motor.
Tre år senere kom desuden Taunus 15M (G4)
med en lidt større motor,
men det var stadig
almindeligt med sideventilede motorer.
I 1957 kom den første Taunus 17M Standard
og de Luxe (P2).
Disse adskilte sig markant fra de
tidligere 13M og 15M.
For det første var karosseriet taget fra
Ford Crown Victoria,
noget som gav bilen et klassisk 50’er
udseende.
For det andet havde bilen en 4-cylindret
rækkemotor på 1698 cm3, eller 1,7 liter.
De Luxe modellen
var desuden 2-farvet:
Da bilen kom frem blev den en stor succes,
og den blev produceret frem til 1960.
I
1960 (i Tyskland) kom den næste bil i Taunus linien, nemlig Taunus 17M super og
TS (Taunus Sport—P3).
Bilen havde et helt nyt karosseri og et
helt atypisk udseende:
Motoren var alligevel den samme som i P2,
den blev siden forbedret med automatchoker,
dobbelt karburator og en 1,8 liters motor
(P3TC og P3FC). Denne bil blev solgt i forskellige varianter frem til 1964.
De senere årgange havde tilmed forbedringer
såsom skivebremse foran samt fire gear (i stedet for tre).
Som ekstraudstyr kunne man få triptæller,
forkromet bagdel, baklys samt Saxomat.
Saxomat var en
halvautomatisk gearkasse uden kobling, betjent af en knap i gearstangen.
Samtidig med at Taunus 17M kom i
begyndelsen af 60’erne kom nye versioner af Taunus 12M og 15M (P4).
Disse havde et lidt mindre og mere
firkantet karosseri Det meget specielle ved disse modeller
var at de havde en V4 motor med
forhjulstræk, noget som var meget usædvanligt for denne tid.
1965 modellerne som kom i efteråret 1964
bragte forandringer med sig men også problemer.
Da kom nemlig Taunus 17M og 20M Super (P5)
med V4 eller V6 (20M) motorer.
V4 motoren skulle forvolde en del
problemer for Ford. Toppakningen kunne ikke holde ved
høje hastigheder,
så der kom kølevand
ind i cylinderen.
V6 motoren på 2,0 liter gik imidlertid udmærket.
Foråret 1965 kom desuden en Taunus 20TS
som havde en V6 motor med hele 100 HK.
En anden nyhed ved 20M TS var at den havde
bundgear (alle andre havde ratgear).
Taunus 17M og 20M blev produceret frem til
1967.
I 1968 kom nye forandringer, da forsvandt
nemlig betegnelsen ”Taunus”.
Dette var for at komme væk fra det dårlige
rygte som Taunus 17M (P5) havde givet Ford.
Bilen havde desuden fået helt nyt
karosseri og så nu mere ud som en amerikaner.
I 1969 kom de sidste M-modeller (P7/2).
Først 17M og 20M men fra 1970 også 26M.
P7/2 skilte sig fra P7/1 ved at man havde
satset endnu mere på det amerikanske
udseende. Nu stod desuden FORD med
separate bogstaver både for og bag,
og kølergitteret var blevet mere
konventionelt med lige ”striber”.
17M fik til sidst en V4 motor på 2 liter
og en 20M V6 på 2,3 liter så egentlig burde
de have navnet 20M og 23M. Siden man havde
fjernet navnet ”Taunus” fra 17M og 20M
måtte man også gøre det på 12M og 15M.
I årenes løb kom der en del Cabriolet og
Coupé modeller, samt OSI. Alle blev bygget af Karl Deutsch
karosserifabrik undtagen OSI (Officine Stampaggi Industriali) i Torino i Italien.
Denne OSI fra 1968 kører nu i Holland:
Osi var egentlig en
20M TS som med sit italienske karosseri fik
et meget særpræget udseende og kun blev
fremstillet i et fåtal
eksemplarer mellem 1966 og 1968.
Ford M blev fremstillet til og med 1972.
Otosan Tanusen blev produceret i Tyrkiet fra 1985 til 1993.
Taunus 1,6 GL og 2,0 GLS blev produceret i
årene 1985-1993.
I årene 1990-1993 fik modellerne en
ansigtsløftning i modellerne
Taunus GT og Taunus GTS. Centrallås,
servostyring, elektriske vinduer
og femtrins gearkasse var standard på 2,0
modellerne.
Som ekstraudstyr kunne man få aircondition
og firetrins automatgearkasse.
Fra 1990 fik instrumentbrættet et nyt
udseende som ligner BMW’s
ved at det et
vinklet forover mod føreren.